Danseforestillingen Faust på Aarhus Teater
Oplev Faust på Aarhus Teater som en intens og sanselig danseforestilling, hvor skuespil, musik og fem danseres fysiske udtryk giver den klassiske myte om menneskets handel med djævelen nyt liv.

Når begæret bliver en fælde
Hvad sker der, når du får alt, hvad du ønsker, men stadig føler dig tom? Faust tager udgangspunkt i den kendte myte om menneskets handel med djævelen og fortolker den som en nutidig fortælling om begær, frihed, magt og moralsk ansvar.
Forestillingen spejler det moderne menneskes jagt på perfektion, kontrol og selvoptimering. Faust må vælge mellem sine idealer og drømmen om personlig vinding - og samtidig møde prisen for sine valg.
Dans, skuespil og musik mødes på scenen
Kroppen står i centrum for fortællingen. Dansen taler, når ordene ikke slår til, og skaber et fysisk og visuelt univers, hvor tiltrækning, tvivl og forførelse får form.
Skuespiller Flemming Enevold står på scenen sammen med fem dansere fra Holstebro Teater. Koreograf Esther Lee Wilkinson og instruktør og dramatiker Thure Lindhardt har udviklet forestillingens sceniske udtryk, mens Den Sorte Skole står bag musik og lyddesign.
Praktiske oplysninger
- Spillepeiode: Fra 22. marts 2027
- Sted: Teatergaden 1, 8000 Aarhus C
- Billetsalg: Klik her for køb af billet
Se, hvad andre deler på Instagram
Kontaktoplysninger
- Email: billet@aarhusteater.dk
- Phone: +45 70 21 30 21
Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com





