©  Foto:

Vandretur til Kalø Slotsruin

Ved foden af Nationalpark Mols Bjerge ligger Kalø Slotsruin på en banke i Kalø Vig. Tag turen ad den gamle stenbrolagte vej ud på halvøen og rejs 700 år tilbage i tiden. Luk øjnene og forestil dig, hvordan man her i sin tid forsvarede sig mod oprørere og fremmede magter. Eller tag trappen op i tårnet, hvor du kan opleve landskabet omkring dig.

Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin ligger på en naturlig høj omringet af et smukt kystlandskab med udsigt over havet.

Ruinen er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge og et tidligere kongeslot, som kongen Erik Menved opførte i 1313. Den eneste vej ud til ruinen er den 500 meter lange vejdæmning. Den er kendt som landets bedst bevarede og længste middelaldervej.

I borgens storhedstid var den ujævne vej en del af borgens militære forsvarsstrategi, som også bestod af tre forsvarskæder, der skulle holde indtrængere ude. Inde i selve ruinens tårn kan I se resterne af borgens fangekælder. De store huller i bunden af muren er sandsynligvis lavet af borgens fanger, når de forsøgte at flygte.

I oplever bedst selve slotsruinen til fods, men I kan også cykle ad områdets stier og skovveje. Det er muligt at parkere ved stien, der fører til ruinen eller på parkeringspladsen ved Kalø Slotskro.

Læs mere om Kalø her

Se, hvad andre deler på Instagram

#kaløslotsruin #visitdjursland #visitaarhusregion