©  Foto:

Restaurant Moment

Restaurant Moment tilbyder dig en helt unik og enestående kulinarisk oplevelse og er tildelt med Michelin Green Star i Michelins Nordic Guide i 2023. Med en særlig tilgang til at finde de bedste råvarer, benytter restauranten friske, lokalt dyrkede grøntsager, urter og lign. råvarer i deres retter. 

Restaurant Moment er en gourmetrestaurant, der baserer deres råvarer på grøntsager og bæredygtige madvarer med udgangspunkt i den største hensyntagen til råvarenes herkomst. 

Restaurant Moment ligger ca. 30 minutter fra Aarhus centrum, og her kan du vælge mellem menuer med et forskelligt antal serveringer og hertil svarende drikkevarer-menuer.

Anerkendt klassificering

Restaurant Moment er siden 2020 udmærket med den grønne stjerne i Guide Michelin. Allerede et år efter åbningen blev Moment optaget i White Guide og i 2019 blev restauranten udnævnt til Bib Gourmand af Guide Michelin - og nu i 2023 har den fået tildelt Michelin Green Star for sit fokus på klima og bæredygtighed.

Råvarer og kreative kokke

Restaurant Moment har egen 'spiselig' pryd- og urtehave, og råvarer derfra dominerer ofte menuen i kombination med områdets vilde og økologiske produkter. I madlavningen eksperimenterer kokkene med en lang række teknikker for at finde nye smage og for at forlænge sæsoner med årstidens råvarer og havens mange tilbud. Moment har lige siden sin begyndelse sat nye standarder for at tænke nyt, hvad angår bæredygtige løsninger i hele virksomheden.

Maden laves fra bunden og af sæsonens råvarer

Hos Moment kærner de smør, sylter, salter og fermenterer med udgangspunkt i, hvad der er i området, og derfor kan retter også ændre sig eller helt blive udskiftet fra dag til dag. 

Til maden kan du bestille og nyde lækre naturvine og egenproducerede drikke af gamle gæringskulturer.

Om sommeren er der udendørsservering i produktionshaven, hvor du kan nyde maden omgivet af de grøntsager, der ender på din tallerkenen.

Køb lidt med hjem

Restaurant Moment rummer også en lille naturvinsbutik, hvor du kan købe udsøgte og til tider usædvanlige naturvine med hjem. Butikken har samme åbningstider som restauranten.

Besøg også den nærliggende nabo økolandsbyen Friland, hvor mennesker eksperimenterer med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtig livsstil.

Se, hvad andre deler på Instagram

#restaurantmoment #visitdjursland #visitaarhusregion