©  Foto:

Regatta Silkeborg

Regatta Silkeborg er Danmarks største og ældste folkefest, der lyser op i hele området omkring Silkeborg, søerne og hele søfronten. Oplev musik, artister, gadekunst og ikke mindst det store Regattashow.

Regattaen er en mangfoldig festival, som hele byen er fælles om

Sammen omdannes havnen, Søfronten og bymidten til en åben scene, der giver smagsprøver på alt det, Silkeborg er og kan.

Her kan du opleve et bredt musikprogram med landets største artister og lokale stjerner, medrivende idrætsevents til lands og til vands, illuminerede sejladser, stedsspecifik gadekunst, madoplevelser og alt derimellem.

Festen kulminerer i det spektakulære Regattashow, som aldrig før er set på dansk jord. Showet kombinerer lys, vand, droner, fyrværkeri, bevægende musik og lokale statister, der tilsammen skaber en mindeværdig totaloplevelse på Silkeborg Langsø.

Se, hvad andre deler på Instagram

#regattasilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregion