©  Foto:

Ragnarok ved Moesgaard Museum

I sommeren 2024, kan du opleve Ragnarok ved Moesgaard Museum i Aarhus. Den storslående familieforestilling om kampen mellem guder og jætter sættes op af Det Kongelige Teater under åben himmel.

Forestillingen er Nordeuropas største teatershow, og har præmiere den 24. maj 2024.

Det ender i Ragnarok

Den hæsblæsende historie starter med krigeren Liv, som efter at være død på slagmarken kommer til Asgård - hvor ikke alt er, som hun havde regnet med. Hun forelsker sig i Odins søn, Balder, men snart følger mere død, en forpurret tur til dødsriget, gudernes vrede, krakeleret moral og den endelige kamp mellem jætter og guder. 

Fortællingen er både humoristisk og tankevækkende, og du kan opleve mange af den nordiske mytologis mest kendte myter.

Teater under åben himmel

Under den åbne himmel ved Moesgaard Museum er der hver aften plads til 3000 publikummer. Oplev hvordan naturen bliver en del af den imponerende scenografi og den vilde fortælling, som er skabt til det store udendørs format. 

Før teatershowet kan du bl.a. nyde Ragnarok-buffet på Moesgaard Museum eller tapas to-go, som du kan nyde i de smukke omgivelser. Læs mere om maden før showet her.

Den episke fortælling er skabt af Kim Fupz Aakeson og iscenesat af Heinrich Christensen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion