©  Foto:

Holmriis B&B - i Bjerringbro

Hos Holmriis B&B kan du overnatte i 9 skønne individuelle værelser på 4 adresser i Bjerringbro tæt på Viborg. Bo f.eks. i Bjerringbros ældste hus, lige ned til Gudenåen eller i en 1930er villa. 

Herligheden - centralt i Bjerringbro

Storegade 24, 8850 Bjerringbro

Her kan du overnatte i 4 individuelt indrettede værelser i en flot villa fra 1933.

Huset har mange anvendelsesmuligheder, udover overnatning er der mulighed for at leje de fine stuer til mindre arrangementer. "Whiskyshoppen" og “Tekstilsnedkeri” passer perfekt til kreative arrangementer.

Der er ladestander til elbil og TV på alle værelserne.

Villa Zira - Bjerringbros ældste hus

Skovvejen 3, 8850 Bjerringbro 

Bindingsværkshuset er fra 1799 og er nyistandsat med 3 hyggelige værelser, fælles køkken, spisestue og lukket have.

Der er TV i spisestuen samt på alle værelserne.

Huset er røgfrit, og der kan ikke medtages husdyr under opholdet.

Aahuset - stråtækt historisk hus

Østergade 76A, 8850 Bjerringbro

Aahuset ligger naturskønt direkte ned til Gudenåen midt i Bjerringbro. Det charmerende hus er indrettet med entré, stue, køkken, toilet/bad samt to mindre værelser på 1. sal.

Huset har også sit eget mindre skovareal, egen bæk og kun 15 m. til Gudenåen med 100 m. privat fiskeret.

Gudenå Lodge

Skovagervej 15, 8850 Bjerringbro

Huset er et af de første der blev bygget i området og ligger ugeneret midt i skoven på en 5.500 m2 stor grund.

Gudenå Lodgen har fuldt udstyret køkken med køle/fryseskab, glaskeramisk komfur, mikroovn og kaffemaskine.
I badeværelset er der makeup spejl og hårtørrer, og i stuen finder I en kikkert, spil, bøger og radio.

På Holmriis B&Bs hjemmeside kan du finde mere information om priser og tilgængelighed. 

Se, hvad andre deler på Instagram

#holmriisbnb #visitviborg #visitaarhusregion