© Foto:
Café Jens Otto
Du finder caféen ved Underværket, og den er bestemt et besøg værd - ikke blot for sine fantastiske priser og god mad, men også for den specielle indretning.
Hyggelig café
Caféen er bygget op med mange spændende rekvisitter som vinduer med skodder, altankasser og vasketøj på snor i løftet og gadelamper, hvilket giver en forestilling af at sidde i en gammel baggård.
Med de rødternede duge og levende lys skabes en stemning af nostalgi, og med hygge i højsædet kan I for eksempel nyde et stykke smørrebrød eller et stjerneskud sammen med en af stedets lækre øl, og bagefter et stykke kage med god økologisk kaffe. Hver lørdag er der frokostbuffet, og hver søndag serveres der brunchbuffet.