Dyk ned i kulturen
Lad dig fordybe dig i de utallige kulturoplevelser, der venter dig i Aarhus og hele Aarhusregionen - både ude og inde.

Foto: Skovgaard Museet
I 2017, da Aarhus var vært for Kulturhovedstadsåret, blev byen og hele regionen forvandlet til en global kulturskat. Dette uforglemmelige år løftede ikke kun vores hjemlige og internationale renommé, men åbnede også dørene til utallige, dybt berigende kulturoplevelser.
Oplev historien på nært hold
Mange steder har du mulighed for at træde ind i fortiden og møde de mennesker, der engang beboede og levede i området. Alternativt kan du fordybe dig i nutidens kreative historiefortællere, stå ansigt til ansigt med fortiden og begive dig på tidsrejser til en fjern tid, længe før vores egen.

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum
Moesgaard Museum
På museet Moesgaard i Aarhus vækkes fortiden til live, og du er inviteret med på en spændende rejse tilbage i tiden.

Foto: Den Gamle By
Den Gamle By - Danmarks Købstadmuseum i Aarhus
Tag på en tidsrejse i den trestjernede Michelin attraktion Den Gamle By i Aarhus. Se, mærk og oplev de danske købstæders historie gennem fire forskellige tidsperioder: 2014, 1974, 1927 og 1864.

Foto: Adam Mørk
ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS, Aarhus' internationale kunstmuseum, inviterer til en verden af kunst i verdensklasse. Her kan du opleve værker som Your rainbow panorama, As Seen Below - The Dome, opleve og udforske unikke samlinger af bl.a. kunst fra 1700-tallet - og meget mere.

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum
Grauballemanden
Grauballemanden har været omgivet af både mystik og stor interesse lige siden en lokal entreprenør ved et tilfælde fandt et lig i Nebelgaard Mose i landsbyen Grauballe vest for Aarhus. Det var den 26. april 1952.

Foto: John Sommer
Tollundmanden - et mere end 2.200 år velbevaret moselig
Tollundmanden, verdens bedstbevarede moselig, blev fundet i 1950 i en mose tæt på Silkeborg, og det skulle vise sig at være noget af et fund. Moseliget, der senere blev navngivet Tollundmanden, var nemlig mellem 2.200-2.400 år gammelt og utroligt velbevaret.

Foto: Per Bille© Fregatten Jylland
Fregatten Jylland – et levende museumsskib fra 1800-tallet
Fregatten Jylland er et historisk orlogsfartøj fra 1860 – bygget til krig, brugt som kongeskib og bevaret som museum.

Foto: Det Grønne Museum
Det Grønne Museum
På Det Grønne Museum på Djursland kan du lære om jagt, skov, landbrug og mad under ét tag. Her bliver historien levende gennem udstillinger, aktiviteter og fortællinger om naturen, råvarerne og det liv, der har formet Danmark.

Foto: Museum Østjylland
Museum Østjylland Randers
Flere steder i Østjylland kan du gå på opdagelse i Museum Østjylands spændende fortællinger fra fortid til nutid.

Foto: Kasper Palsnov
Glas - Museet for glaskunst
Glas - Museet for glaskunst er et internationalt museum for glaskunst. Med over 1600 værker fra omkring 40 lande kan du her opleve Danmarks største samling af kunstværker i glas og museet hører til blandt de væsentligste på sit felt i verden.

Foto: Jesper Maagaard
Viborg Domkirke
Viborg Domkirke er oprindelig opført i 1100-1200 tallet i romansk stil og står både stærkt i bybilledet og i byens lange historie. Domkirken har gennem tiderne været hærget af flere brænde og er ombygget og genopført flere gange, og er nu også en af verdens største granitkirker.

Foto: Roar Paaske
Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum dækker mere end 250 års kunst og fortæller historier om, hvordan Danmark og kunsten har forandret sig gennem tiden i dialog med den omgivende verden.

Foto: Naviki
Kulturringen - På cykel gennem kulturen
Elsker du at cykle, og er du interesseret i dansk kultur og historie? Ja, så er denne ferieoplevelser i cykelsadlen lige noget for dig. Cykelruten Kulturringen fører dig rundt i det østjyske via detaljerede kort og med henvisning til seværdigheder og skønne oplevelser.

Foto: Jens Lindhe© Viborg Museum
De fem Halder ved Viborg
Ved De fem Halder ved Viborg møder du 800 års danmarkshistorie i et naturskønt område ved Hald Sø. Oplev borgruiner, herregårdsmiljø, udstilling, gåture og historiske spor midt i og tæt på naturen.

Foto: Frame & Work© VisitAarhus
Aarhus Domkirke
Aarhus Domkirke er et imponerende vartegn midt i Aarhus – Danmarks længste og en af landets ældste domkirker. Oplev gotisk arkitektur, kalkmalerier og et levende kirkerum.

Foto: Mads Gregersen
Mønsted Kalkgruber ved Viborg
Tæt ved Viborg finder du Mønsted Kalkgruber, verdens største Kalkgruber, hvor du kan gå på opdagelse i en fascinerende underjordisk verden. Her får du et unikt indblik i historien om hårdføre mænd og kvinder, der gennem århundreder har udhugget kilometerlange gange med håndkraft.

Foto: Jakob Vingtoft
Memphis Mansion - Elvis Presleys hjem i Danmark
I Randers kan du komme helt tæt på Elvis Presley på museet Memphis Mansion, der er inspireret af Elvis’ hjem "Graceland" i Sydstaterne i USA.

Foto: Maltfabrikken
Kulturhuset Maltfabrikken
Engang spirede byggen i Ebeltofts gamle Maltfabrik. I dag spirer idéerne, kulturlivet, kreativiteten og fællesskabet i de karakteristiske røde bygninger.

Foto: Gaia Museum Outsider Art
GAIA Museum Outsider Art
Oplev et helt særligt museum med fokus på outsiderkunst og drevet i et samarbejde mellem mennesker med særlige behov og ordinært ansat, professionelt personale.

Foto: Museum Silkeborg
Museum Silkeborg – En Rejse Gennem Tiden
Museum Silkeborgs hovedafdeling, Hovedgården, ligger i Silkeborgs ældste bygning, Silkeborg Hovedgård, fra 1767.







