Der findes nogle konkrete tiltag og mærkeordninger inden for overnatning, restauranter og attraktioner, der kan gøre ferien i Aarhusregionen til en oplevelse med omtanke for både sted, natur og lokale valg.
Foto: Jakob Vingtoft
Gør dit valg nemmere
Se nedenfor certificerede overnatningssteder og spisesteder, der har fokus på økologiske og lokale råvarer.
Vælg en klimavenlig overnatning med miljøcertificeringer som Green Key og Svanemærket. Disse certificeringer tildeles overnatningssteder, der tager ekstra skridt for at beskytte miljøet og klimaet, samtidig med at de sørger for din komfort.
Find økologiske spisesteder i Aarhusregionen med Det Økologiske Spisemærke. Dette certificeringsmærke gives til spisesteder, der serverer en stor del af deres mad og drikkevarer i økologisk kvalitet. Økologi er bedre for miljøet, naturen, dyrene og vores helbred.
Når du har indkvarteret dig og er klar til at nyde din ferie, venter de mange oplevelser rundt i Aarhusregionen. Her får du helt sikkert brug for at bevæge dig rundt til de forskellige byer, attraktioner og museer - og det kan du nemt gøre, samtidig med at du viser omtanke for miljøet.
I Aarhusregionen er det nemt at vælge grønnere oplevelser. Her finder du nogle af Danmarks bedste vandre- og cykelruter og nogle af landets reneste badestrande. Området er rigt på naturskønne seværdigheder, men også attraktioner viser nu vejen for nye klima og miljøbevidste tiltag.
Spis lokalt når du er på ferie. I Aarhusregionen finder du masser af lækre lokale smagsoplevelser. Små gårdbutikker, producenter af saft og frugtvin, lokale bryggerier og kafferisterier er blot noget af det, du kan besøge. Og så bærer området faktisk titlen som Europæisk Gastronomi Region.
Lokale smagsoplevelser i Aarhusregionen
Vidste du, at du kan benytte pantkopperne REUSEABLE To-Go-kopper, når du køber en kaffe eller en juice i Aarhus?