Et smukt vinterlandskab ved Væksthusene i Botanisk Have

Væksthusene i Botanisk Have

Foto: Science Museerne
Attraktioner
Haver og parker
I Væksthusene er naturen i centrum – for både børn og voksne. Her kan du tage en stille slentretur gennem husenes fire klimazoner og nyde naturens skønhed.
Adresse

Møllevejen 10

8000 Aarhus C

Kontakt

E-mail:sm@au.dk

Telefon:87155415

I væksthusene kan du gå på opdagelse efter lærerige historier om planter og blomster og få et indblik i, hvordan vi mennesker påvirker og bruger naturen som aldrig før.

Kom under fjerne himmelstrøg for en dag

I tropehuset bliver du mødt af en trykkende fugtig varme, flagrende sommerfugle og naturtro dyrelyde. Her føler man sig i den grad hensat til fjernere himmelstrøg. Under den enorme kuppel kan du snige dig rundt på smalle stier, og næsten fare vild mellem de store træer og vilde planter. Men pas på, hvor du går! Nogle af planterne er kødædende. Hvis du er modig, kan du komme helt op i trætoppen og se de mange, mange meter ned på træer, planter og blomster under dine fødder.

Den lille fyr ’Spire Ib’ hjælper de yngste i familien med at gå på opdagelse efter dyrespor og planter.

Gratis digital planteguide

Husk at tage mobilen med, når du besøger Væksthusene. Nu kan du nemlig downloade Væksthusenes nye planteguide med historier om planter fra husene. Planteguiden skal imødekomme en stadig stigende efterspørgsel fra de besøgende, som gerne vil have information og gode historier om planterne. 

Planteguiden er en del af en større app, der hedder Useeum. Der er omkring 150 planter i planteguiden lige nu, men der kommer løbende flere historier. En engelsksproget version er også på trapperne. Du finder Planteguiden ved at søge på Useeum i App Store eller Google Play.

Botanisk have

Udenfor i Botanisk Have kan du opleve typiske danske landskabstyper som hede og strand og samtidig blive inspireret til at tage ud i ’den rigtige’ natur i Aarhus.

Nyd en let frokost i caféen

I Væksthusenes café er der skabt en dejlig oase, et grønt åndehul i midtbyen, hvor du kan nyde lette frokostretter og dejlige kager. 

#væksthusene #visitaarhus

Der er gratis adgang for alle i Væksthusene.

Adresse

Møllevejen 10

8000 Aarhus C

Åbningstider

02 Jan 19 / 31 Dec 19

Sat, Sun

10:00 - 17:00

Relaterede produkter

Se mere
Opdateret af: