Efterårsferie på Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Foto: Naturhistorisk Museum
Attraktioner
Museer
På Naturhistorisk Museum i Aarhus kan du opleve det mylder af liv, som befolker Jorden. Du kan blandt andet komme tæt på dyrene på Afrikas savanne eller tage på en tidsrejse gennem den danske natur fra istiden og frem til i dag. 
Adresse

Wilhelm Meyers Allé 10

8000 Aarhus C

Kontakt

E-mail:nm@nathist.dk

Telefon:86129777

Sjove aktiviteter for børn

Museet byder på masser af interaktive oplevelser i børnehøjde: Du kan blandt andet kigge forbi dyreskelettet og se, om du kan samle det rigtigt, eller gå på skattejagt rundt i museets udstillinger. I skolernes ferier er der altid ekstra mange aktiviteter på programmet: Oplev for eksempel en dissektion eller hils på en levende pyton- eller boaslange. Hold øje med facebook og kalenderen på museets hjemmeside.

Besøg også udstillingen AnimaliA – overlevelsens ABC, der giver et anderledes blik på evolutionen. Du må ikke gå glip af Den Globale Baghave, der fortæller historien om verdens ufattelige biologiske mangfoldighed.

Hvad er Naturhistorisk Museum egentlig?

Naturhistorisk Museum Aarhus er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Museet har en række skiftende særudstillinger og fire permanente udstillinger med over 5.000 forskellige dyr fra hele kloden – mange af dem vises i deres naturlige omgivelser. Museets formål er at fremme biologisk og naturvidenskabelig forskning og give offentligheden kendskab til videnskabens resultater på det naturhistoriske område.

Ud i det fri på Molslaboratoriet

Tag til Mols Bjerge og besøg museets forskningsstation, Molslaboratoriet. Her kan du blandt andet komme på guidet svampe- eller fugletur med en af museets naturvejledere – hold øje med kalenderen for aktuelle arrangementer. Du er også velkommen til at benytte de afmærkede vandrestier i området – du kan låne gratis udstyr til at tage med ud i naturen og blive klogere på firben, sten, sommerfugle og meget mere.

Praktisk info

I skolernes efterårsferie og vinterferie holder museet åbent fra kl. 9:00 - 17:00. Alle aktiviteter lukker dog ned kl. 16:00.

På museet findes en handicaplift og elevator samt en kørestol til rådighed for dårligt gående. 

#naturhistoriskmuseum #naturhistoriskmuseumaarhus #naturmuseum

GRATIS ADGANG FOR ALLE UNDER 18 ÅR

Gratis for Biologi- og geologistuderende ved visning af studiekort og gyldig indskrivningsbekræftelse.

Museet er lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar.

Adresse

Wilhelm Meyers Allé 10

8000 Aarhus C

Åbningstider

02 Jan 19 / 23 Dec 19

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

10:00 - 16:00

26 Dec 19 / 30 Dec 19

Mon, Thu, Fri, Sat, Sun

10:00 - 16:00

Relaterede produkter

Opdateret af: