Marselisborg Slot tjener i dag som den danske regents sommer- og juleresidens i Aarhus. Bygningen stod færdig i 1902 som folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian X og Dronning Alexandrine.
Hendes Majestæt Dronningen fejrer igen i år julen på Marselisborg Slot. Fra den 21. december kan du derfor overvære vagtskifte kl. 12.00 ved slottet.
Slottets placering er velvalgt til formålet: Brugerne har frit udsyn over hav og skov, men bygningen er tilstræbt fjern og utilnærmelig for omgivelserne. Den udstråler reservation og distance, hvor hovedtrappen understreger denne virkning.
Bygningen åbner sig mod vest med et venligt indgangsparti. De to miniaturetårne, som også er et motiv på Toldkammerbygningen, er inspireret af byvåbnet for Aarhus. Overalt på bygningen ses motiver fra havet i udsmykningen: Der er måger i udskæringerne ved vinduerne, der er muslingeskaller udskåret i hoveddøren af træ, og over døren kan man se en fisk.
Slotsparken med Dronningens rosenhave er åben for besøg, når den kongelige familie ikke er på slottet.
Når kongefamilien befinder sig på Marselisborg Slot, er der vagtskifte hver dag klokken 12.00.
#marselisborgslot #marselisborgskov #marselisborg
Der er ikke adgang til selve slottet.