©  Foto:

Lyseng Svømmebad

Lyseng Svømmebad er en svømmehal for hele familien, hvor du både kan lave udspring, pjaske rundt og lege i vandet eller svømme baner. Svømmehallen ligger i forstaden Højbjerg.

Lege- og træningsbassin

I lege- og træningsbassinet er der rig mulighed for at give den gas med tre rutsjebaner og et modstrømsanlæg. Bassinet er 12,5 meter langt, 0,9 meter dybt og med en dejlig, varm temperatur på 33 grader. 

Bassin til motion og leg

Lyseng Svømmebad har også et svømmebassin, der er velegnet til at svømme baner i. Bassinet er 25 meter langt med en dybde på 1,8 meter. I den offentlige åbningstid bliver bassinet opdelt i to, den ene halvdel er til banesvømning og den anden til fri leg.

Springbassin til de frygtløse

Hvor højt tør du springe fra? 1 meter? 3 meter? 5 meter? I svømmehallen er der et rundt springbassin, hvor de frygtløse kan springe fra vipperne.

Hold og aktiviteter i Lyseng Svømmebad

Der er både babysvømning, seniorsvømning og en masse forskellige hold, herunder svømme- udsprings- og dykkerhold.

#lysengsvømmeklub #visitaarhus #visitaarhusregionen