Marselisborg Slot

Marselisborg Slot tjener i dag som det danske regentpars sommer- og juleresidens i Aarhus. Bygningen stod færdig i 1902 som folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

Unik placering med smuk natur og udsigt

Slottets placering er velvalgt til formålet: Brugerne har frit udsyn over hav og skov, men bygningen er tilstræbt fjern og utilnærmelig for omgivelserne. Den udstråler reservation og distance, hvor hovedtrappen understreger denne virkning.

Arkitektur med særpræg

Bygningen åbner sig mod vest med et venligt indgangsparti. De to miniaturetårne, som også er et motiv på Toldkammerbygningen, er inspireret af byvåbnet for Aarhus. Overalt på bygningen ses motiver fra havet i udsmykningen: Der er måger i udskæringerne ved vinduerne, der er muslingeskaller udskåret i hoveddøren af træ, og over døren kan man se en fisk.

Slotspark med rosenhave

Slotsparken med Dronningens rosenhave er åben for besøg, når den kongelige familie ikke er på slottet.

Vagtskifte

Når kongefamilien befinder sig på Marselisborg Slot, er der vagtskifte hver dag klokken 12.00.

#marselisborgslot #marselisborgskov #marselisborg
 
Der er ikke adgang til selve slottet.

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Kongevejen 100
8000 Aarhus C

Telefon

+45 33401010

Fakta

  • Adgang

    • Kun efter aftale
  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.202735
    Latitude : 56.127793