Marselisborg Mindepark

Mindeparken i Aarhus

Mellem Marselisborg Slot og Aarhusbugten ligger Mindeparken. Marselisborg Mindepark er et seværdigt udflugtsmål på grund af haveanlæggene og de kulturhistoriske elementer. Du har mulighed for at gå en tur, få et fredeligt ophold i et af haverummene, opleve blomstrende frodighed, motionere i et stort fitnessanlæg, lege på legeplads, tage solbad og meget mere.

Værd at se
I Mindeparken er der mange spændende og hyggelige områder, som du kan udforske. Er du i Aarhus i maj og juni, må du ikke gå glip af de smukke kirsebærtræer, der blomstrer i parkens Kirsebærlund.

Flagpladsen
Rømerhaven
Solhesten
Monumentet
Donbækhusene
Donbækhaven
Kirsebærlunden
Lindehøjen
Træsamlingen
 
Historien om Marselisborg Mindepark
Marselisborg Mindepark blev indviet i 1925 som et ca. 15 ha stort areal skrånende mod Aarhusbugten og med udsigt til Skødshoved og Mols. Mod syd og nord blev arealet afgrænset af gammel bøgeskov og anden bevoksning.
 
I parken blev der plantet partier med mange forskellige træer og buske. Det var oprindeligt tanken, at parken skulle være samlingssted for udenlandsdanskere, når de var på besøg i hjemlandet. Denne plan fik dog ikke rigtig fodfæste, bl.a. fordi Rebild-festerne ved Rold Skov fik så stor tilslutning.
 
Mindemonument over 1. verdenskrig

I et  monument i Mindeparken er der indgraveret navne på de 4.144 sønderjyder, der som dansksindede måtte kæmpe i tyske uniformer, og efterfølgende faldt i 1. Verdenskrig.
 
Tæt på Marselisborg Slot
Som forlængelse til Marselisborg Mindepark finder du Marselisborg Slot, der rummer en lang og spændende historie. Parken er en blandt mange skønne parker i Aarhus.

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Fakta

  • Faciliteter

    • Hund er tilladt
    • Kiosk
    • Legeplads
  • Type

    • Slotspark
    • Forstbotanisk have
    • Skulpturpark
    • Bypark
    • Park
    • Naturpark

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.208378367
    Latitude : 56.129897774