Jydsk Væddeløbsbane

Jydsk Væddeløbsbane ligger som en naturskøn oase tæt ved byens centrum, og er et dagligt åndehul for mange mennesker, som kommer for at se hestene blive trænet eller for at nyde den medbragte mad på de store udendørs arealer. Jydsk Væddeløbsbane ligger kun 20 minutters gang fra Aarhus C og ligger tæt på Tivoli Friheden, Marselisborg Slot og Mindeparken.

Væddeløb og panoramaudsigt

Jydsk Væddeløbsbane indbyder til en oplevelse med lækker mad, hestesport, spil og spænding i hyggelige omgivelser med moderne faciliteter. Tag familien, medarbejdere eller personaleforeningen med. I vil blive grundigt introduceret til hestevæddeløbssporten med mulighed for rundvisning i stalde, staldtips og spil på heste.

Trav, Monté & Galopløb

Du kan opleve op til 35 løbsdage om året, hvor du både kan følge hestene eller deltage i en af de mange publikumskonkurrencer. 
Weekend/helligdage startes ca. kl. 13:00,
Hverdage startes ca. kl. 18:00.

Du kan holde dig opdateret på programmet på Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside.

For børnene

Børn er selvfølgelig også velkomne, og imens forældrene følger med i hesteløbene, er der både inden- og udendørs legepladser, ponyridning (på storløbsdage), samt hjemmebiograf.

På løbsdage

Vil du have den fulde oplevelse, så spis i banens panoramarestaurant, eller prøv staldcafeteriaet "Tutten". Er du til den simple og hurtige ret, kan du også spise i grillbaren.
Der er mulighed for forskellige gruppe-arrangementer med rundvisning, spisning og spilleboner inkluderet.

I løbet af året er der forskellige aktiviteter på Jydsk Væddeløbsbane. Mange af løbsdagene har en tilknyttet aktivitet, mens andre ligger uden for løbsdagene, så du kan hurtigt bruge mange sjove timer. 

Priser

Der er gratis adgang til almindelige løbsdage og på storløbsdage koster adgangen mellem 25,00 - 50,00 Kroner.

Der er gratis adgang med AarhusCARD.

#danskhv #travsport #visitaarhus

Pris

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Observatorievejen 2
8000 Aarhus C

Telefon

+45 88811202

Fakta

  • Faciliteter

    • Kiosk
    • Restaurant/Cafe
  • Type

    • Hestevæddeløb

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.19304
Latitude : 56.129019