Havnepladsen

Besøg Aarhus’ store, flotte havneplads mellem Dokk1 og Navitas. Her kan du spadsere i et pulserende miljø, nyde den smukke udsigt til vand og by, tage en puster på en af pladsens mange træbænke, spille fodbold eller basketball med vennerne eller lade dig opsluge af Jeppe Heins kunstspringvand, Endless Connection.

Arrangementernes plads

På havnepladsen kan du fra tid til anden opleve større arrangementer, som for eksempel udstillinger, markeder, koncerter og lignende. Da pladsen er nabo til havet, er den også velegnet til forskellige vandaktiviteter. Havnepladsen binder midtbyen sammen med Aarhus Ø, så vil du gerne slentre og se på byens moderne arkitektur, kan du med fordel bevæge dig fra pladsen og ud mod Aarhus' yngste bydel, hvor blandt andet Isbjerget er.

Verdensklasse vandkunst

Er du kunstinteresseret, eller omfavner du en anderledes oplevelse, så skal du slå et smut forbi det spektakulære Endless Connection på havnepladsen. Værket er et stort og utraditionelt springvand, en slags vandpavillon, med over to meter høje mure af vandstråler, der pumpes op fra dyser i jorden. Springvandet inviterer med mange skiftende former til leg og opdagelse mellem vandstrålerne.

Nem at komme til

Havnefronten trækker mange mennesker ned til vandet, men heldigvis er det ingen sag at lægge vejen forbi. Letbanen kører dig fra Hovedbanegården og direkte til Aarhus’ havneplads. Du kan hoppe på cyklen og køre hele vejen, eller du kan tage bilen og parkere i Dokk1's underjordiske parkeringskælder (mod betaling).

#endlessconnection #visitaarhus #aarhusø

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Havnepladsen
8000 Aarhus C

Fakta

  • Faciliteter

    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Borde/Bænke
  • Type

    • Byrum
    • Torv
    • Havn

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.214087963104
Latitude : 56.157178738741