©  Foto:

Ree Park Safari Run

Ree Park Safari Run kombinerer aktiv motion med en unik natur- og dyreoplevelse. Deltag i et familievenligt løb gennem Ree Park Safari på Djursland med 3, 5 eller 10 km ruter og nyd dagen i parken efter løbet.

Et løb med vilde omgivelser

Ree Park Safari Run er et oplevelsesløb arrangeret af Aarhus Motion, hvor du løber blandt dyrene i Ree Park Safari på Djursland.

Løbet er ikke et klassisk konkurrenceevent, men et oplevelsesløb for alle aldre og niveauer - uanset om du er rutineret løber eller gerne vil gå en tur med familien.

Distancer og ruter

Du kan vælge mellem tre forskellige distancer:

  • 3 km - løb eller walk inde i parken, også egnet for børn og familier.
  • 5 km - en varieret rute, der kombinerer parkens stier og naturskønne omgivelser.
  • 10 km - en mere udfordrende tur med elementer af trail i det omkringliggende terræn.

Hele familien med

Ree Park Safari Run er ideel som familiedag. Efter løbet får du gratis adgang til Ree Park Safari, hvor I kan udforske dyrene og parkens områder i roligt tempo. Parken byder også på aktiviteter, dyrefodringer og mulighed for at bestille mad i parken.

Gode formål og fællesskab

Ved at deltage i Ree Park Safari Run støtter du bevarelsen af truede dyrearter og projekter gennem Karen Blixen Camp Trust i Kenya - en del af tilmeldingsgebyret går ubeskåret til dette arbejde.

Se, hvad andre deler på Instagram

#reeparksafari #visitdjursland #visitaarhusregion