©  Foto:

Julegudstjeneste og julefejring som i 1918 på Gammel Estrup

Træd ind i julens magi på Gammel Estrup Herregårdsmuseum og oplev en autentisk julefejring som for over hundrede år siden. 

Den historiske herregård åbner dørene til en stemningsfuld dag med traditioner, sang og dans omkring det pyntede juletræ.

Sku tiden tilbage

Gammel Estrup Herregårdsmuseum danner rammen om en helt særlig juleoplevelse den 21. december. Tiden skrues tilbage til 1918, hvor julegudstjeneste og fest på herregården samlede både herskab og tjenestefolk.
 
Dagen begynder i det stemningsfulde kapel, hvor julegudstjenesten afholdes i historiske omgivelser. Derefter fortsætter fejringen i Riddersalen, hvor juletræet stråler, og der danses omkring det – præcis som da den sidste greve boede på herregården. En oplevelse, der vækker fortidens juletraditioner til live og giver gæsterne et sjældent indblik i herregårdslivets højtid.

Praktisk information

Julegudstjenesten begynder kl. 13 i Kapellet. Særskilt billet til gudstjenesten uddeles i museumsbutikken på dagen efter først-til-mølle. Julegudstjenesten streames også på en skærm i kaffestuen i kælderen.

Julefejringen begynder kl. 15 i Riddersalen, men man kan møde både grevefamilien og tjenestefolkene fra kl. 14. Det kræver ikke billet at deltage i julefejringen i Riddersalen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#gammelestrup #visitdjursland #visitaarhusregion