Hærvejscykelrute: Nørre Snede - Kollemorten
På denne del af Hærvejen i det midtjyske går strækningen fra Nørre Snede til Kollomorten. Du passerer ’Det store Vandskel’, stedet hvor Gudenåen og Skjernåen udspringer og løber hver sin vej. Etapen byder også på gammel egeskov, middelalderlig valfartskirke og Margrethediget.
Udvalgte oplevelser på ruten
Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Gudenåens Udspring
Når du begiver dig ud i det fantastiske naturområde omkring Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Gudenåens Udspring, træder du ind i en verden af skønhed og eventyr. Parkér din cykel og tag en tur langs de smukke vandreruter, hvor du kan nyde synet af det gamle badeanlæg og det rige dyreliv med råvildt og kronvildt.
Rørbæk Sø ligger tæt på Jyllands højderyg, hvor kilderne af landets to største åer, Skjernåen og Gudenåen, udspringer i damme dalstrøg med få hundrede meters afstand. Samme sted krydser Hærvejen ådalen midt i vandskellet. Søen er omgivet af en unik blanding af skove, engområder, plantager og hedearealer. Tinnet Krat og Kollemorten Krat udgør nogle af landets største områder af egekrat og dermed Danmarks oprindelige skove. Du vil tydeligt se, hvordan den magre jord og den stride blæst har sat sit tydelige præg på de små, krogede, forvredne egetræer.
Øster Nykirke og Sankt Peders Kilde
Øster Nykirke, også kendt som Sct. Peders Kirke, hviler majestætisk på toppen af højderyggen og troner som Danmarks højest beliggende kirke, 130 meter over havets overflade. Kirken er bygget i 1150-1200 som en valfartskirke til ære for Sct. Peders Helligkilde, hvis vand engang blev anset for at have helbredende kræfter.
Sct. Peders Helligkilde kan du finde lige øst for kirken, hvor der er en lille brønd omgivet af en kopi af en middelalderlig brøndkumme. Ved en skillevej syd for kirken står en gammel vejsten fra 1856. Stenen er indgraveret med stednavnene Colding og Vester Mølle, som markerer Hærvejens betydning op i midten af 1800-tallet.
Margrethediget
Lige syd for Tinnet Krat gemmer Margrethediget sig, en 150 meter lang forsvarsvold, som står vinkelret på Hærvejen. Forsvarsvoldens oprindelse er indhyllet i mystik, for man ved ikke, hvornår den blev bygget, eller hvilken Margrethe, der har givet volden sit navn. Der er fundet rester af våben og stensatte ildsteder, og i selve diget er der endda fundet en kanonkugle af jern.