
Yeti Adventure Challenge Silkeborg
Yeti Adventure Challenge er Danmarks største outdoor event. Der venter både deltagere og publikum en kæmpe action-oplevelse, når startskuddet går til YACS21.
Verdens førende Adventure Racere vil dyste mod de allerbedste danske hold på tværs af discipliner
Publikum kan opleve strabadserne på nærmeste hold på pladsen foran Jysk Musikteater. Der vil være storskærm, live-speak og masser af god stemning, mens deltagerne dyster på land, til vands og i luften, inden de bliver sendt ud på en 24 timers ukendt udfordring i skovene, søerne og på stierne omkring Silkeborg.
Lørdag formiddag går starten til de kortere distancer, hvor almindelige dødelige kan prøve kræfter med en underholdende og udfordrende motionsform, hvor deltagerne skal dyste i f.eks MTB, O-løb, kano, klatring, rapelling, svømning, kajak, rafting, svævebane og lignende.
Yeti Adventure Challenge er distancen for øvede adventure racere og motionister som er klar på udfordringer.
Ruten
Ruten er i 2020 en A til B rute. Det vil sige at holdene køres til start i bus og derfra bevæger sig retur til Silkeborg. Der vil være mulighed for at skære dele af ruten, så også de knap så hurtige hold kan nå i mål inden tidsgrænsen. Ruten vil indeholde elementer af EM ruten, så man kan være heldig at møde de trætte EM deltagere, der på dette tidspunkt har været i gang i flere dage og nærmer sig målstregen.
Hvornår
Starten går lørdag den 4. september klokken 10.00 (busafgang kl 8.45) Hurtigste hold forventes at være i mål efter 6-7 timer. Max tid for gennemførelse er 11 timer.
Discipliner
Orienteringsløb
MTB-O V
andaktiviteter
Rebaktiviteter
Overraskelser og teamopgaver
Se de forskellige distancer her.
#yetiadventurechallenge #visitsilkeborg #visitaarhusregionen