Velling Koller Camping
På Velling Koller camping i Søhøjlandet finder du en naturskøn campingplads med en fredelig og afslappende atmosfære. Campingpladsen byder på flot natur, mange aktiviteter og masser af frisk luft.
Du får de optimale rammer til ro, afslapning og frihed, så du kan nyde din campingferie – uanset om du bor i autocamper, campingvogn, camplet eller telt. Du kan nyde naturen og opleve alle årstidernes unikke farver og stemninger, da campingpladsen på Velling Koller er åben hele året.
Campingplads på toppen
Velling Koller er en af Danmarks højest beliggende campingpladser, så du får en unik og smuk udsigt over området med natur, skov og søer. Campingpladsen er placeret tæt på et væld af oplevelser og attraktioner. Du bor lige i skovbrynet med indgang til urskoven, der byder på badesøer, fiskesøer og ruter til både hiking, ridning, løb og MTB.
Unikt terræn og mange aktiviteter
Uanset om du er til MTB, vandring, løb, ridning eller er på gennemrejse i forbindelse med din cykelferie, så er Velling Koller et oplagt valg for dig. Tag på tur i unikt terræn og storslået natur i Danmarks største sammenhængende skovområde. Skovene omkring Velling Koller byder på forskellige smukke løbe-, cykel- og vandreruter. På alle ruter får du mulighed for at udforske urskoven, nyde sjældne planter, se gamle moser, opleve urørt skov, rigt dyreliv og forfriskende badesøer. Og det er uden at blive forstyrret af motordrevne køretøjer, da biler ikke er tilladt på de fleste af skovstierne.
Tag din hest med på camping
Du kan også tage din hest med på campingferie og tage på skønne rideture i området. Du har som gæst mulighed for at benyttet folden for 100kr. pr. dag. Mad og remedier skal du selv søger for, mens du har mulighed for at fylde vand i drikketruget.
Praktisk information
I den ene side af campingpladsen finder du et skønt grønt område med fælles grill, bålsted samt terrasse, hvor der er plads til hygge. Derudover kan du finde en lille legeplads med hoppepude samt diverse aktiviteter som mega-skak og petanque.
På Velling Koller har du mulgihed for at lave mad i servicbygning, hvor der er stort fælleskøkken. I samme bygning, har du også mulighed for tøjvaks samt gratis wi-fi.