
© Foto:
Trætophuset Kaløvig Center
Overnat i et trætophus fire meter oppe i luften. Book Trætophuset hos Kaløvig Center på Djursland og få en helt magisk naturoplevelse med høj komfort. Fald i søvn under åben himmel og vågn op til kvidrende fugle og springende egern.
Du finder Trætophuset i det gamle nøddehegn med den dejligste udsigt ud over den smukke gamle have. Lad roen, fuglene, vinden og den dejlige frihed være dig nærmest, når du sidder og senere sover fire meter over jorden, halvt gemt mellem træerne.
Trætophuset inviterer også til unikke og romantiske ophold, hvor I kan nyde fuglesang om ørerne – og gemme jer væk i en dejlig “hule” til eventyrlige overnatninger.