©  Foto:

Svostrup Kro

Svostrup Kro er en firlænget gård og en kongelig privilegeret pramdragerkro, som ligger lige ned til den smukke Gudenå tæt på Silkeborg. Book en overnatning og oplev nostalgien og de facinerende og naturskønne omgivelser helt tæt på.

Tiden har stået stille i 100 år ...

På Svostrup Kro, Danmarks ældste Pramdragerkro, vil du føle dig hensat til en svunden tid. En tid, hvor man blev glad, når det regnede, for så var der frisk vand til vasketøj og husdyr, og hvor man forstod, at hårdt arbejde lønner sig.

Værelser med hvert sit præg

På kroens første sal samt i den ene af længerne er der 16 unikke værelser, alle med hver sin charmerende og enestående indretning - lige fra Schackenborg værelset, til Storm P værelset og ikke mindst Velling Koller værelset.

Tag travetøjet og skoene med, og nyd den pragtfulde natur og den dybe stille ro langs Pramdragerstien.

Nyd de dejlige måltider i restauranten eller på terrassen direkte ned til Gudenåen med 3 retters menu efter køkkenchefens valg.

Læs mere om ophold på Svostrup Kro lige her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#svostrupkro #visitsilkeborg #visitaarhusregion