Gå til indhold
©  Foto:

Sommeraktiviteter i Mols Bjerge

Nyd din sommerferie i den smukke natur ved Mols Bjerge. Tag familien under armen og oplev Nationalparken med guidede ture, sejlture, snorkeldyk eller en af den mange andre spændende aktiviteter.

I løbet af hele sommerferien vil der være en masse sjove aktiviteter omkring Mols Bjerge for både store og små. 

Kalø for børn

Tag børnene med til Strandhuset ved Kalø Slotsruin. Her vil der på onsdagde i sommeferien være aktiviteter for børn. Vær med til at fange dyr i vandkanten, insekter i skoven, få historier om trolde og drager og meget andet. 

Læs mere, og book billetter her.

Sommerguider

Rundt om i Nationalpakren kan du hver dag fra d. 25. juni til d. 7. august møde nationalparkguiderne. Hos guiderne kan du få gratis nationalparkkort, og få inspiration til den næste tur eller oplevelse. Du kan desuden deltage i en lille gratis guidet tur eller aktivitet hver dag kl. 14.

Se hvor du kan møde guiderne her.

Sejlture

Du kan mærke livet ombord på Danmarks sidste paketskib, Skødshoved. Kom ned når det enten sejler fra Ebeltoft ud på vigen, på sælsafari fra Nappedam Lystbådhavn eller på langfart langs nationalparkens kyster.

Læs mere om de forskellige ture her, og book din billet.

Snorkeldyk

Oplev Nationalparken under havoverfladen på en af de populære snorkelture. Der er snorkeldyk flere forskellige steder i Nationalparken, eksempelvis ved det smukke Jernhatten eller på Fuglsø Strand, hvor du kan prøve kræfter med Danmarks færste undervandssti.

Læs mere her, og book din billet.

Marinelab på Vibæk Strand

Hver dag i sommerferien kan du komme forbi Marinelab på Vibæk Strand, hvor en af nationalparkguiderne står klar. Her kan du låne vaders og strandnet, og kl. 14 kan du deltage i en lille strand aktivitet.

Det er fra kl. 10-17 hver dag i sommerferien. Det er gratis, og kræver ikke billetter.

Sightseeing

Tag med på sightseeing gennem landetskabet i Mols Bjerge med Nationalparkbussen, hvor en dygtig naturformidler fortæller om, hvordan gletsejere og smeltevand skabte Mols Bjerge. Glæd dig til at se de vigtigste seværdigheder, og ikke blot opleve det bedste af Mols Bjerge, men også hør hvorfor naturen ser ud, som den gør.

Læs mere her, og book din billet.

Rundvisning på Jagtslottet

For arkitekturinteresserede er et besøg til Jagtslottet på Kalø et must. Det lille slot er tegnet af den berømte arkitekt Hack Kampmann, der blandt andet er kendt for Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Indenfor har maler og dekoratør Carl Hansen Reistrup udsmykket de fleste rum med smukke motiver af dyr, naturen og motiver fra den nordiske mytologi. 

Læs mere om rundvisning, og book din billet her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#molsbjerge #visitdjursland #aarhusregion

Share your moments with us: