Gå til indhold
©  Foto:

Skovlegeplads "Børnenes Hald"

Børnenes Hald er en skovlegeplads med både stor og en lille rutsjebane, tårn, svævebane, stor klatre og forhindringsbane og sansegynge. Skovlegepladsen ligger tæt ved De fem Hald'er ved Viborg og ikke langt fra Niels Bugges Kro, hvor der er gode parkeringsmuligheder. 

Børnenes Hald er indrettet med store, flotte legeredskaber bl.a. et borgtårn, et stort trævildsvin, en gynge og en middelalderlig kastemaskine (blide). Legeredskaberne er primært udført i træ.

Både tårnet, vildsvinet og gyngen er omdrejningspunkterne for legepladsen, som henviser til de historiske omgivelser legepladsen er en del af - med vildsvinet som en væsentlig del af Niels Bugges våbenskjold.

Området Hald Sø og Dollerup Bakker er altid et besøg værd - og det er legepladsen i dén grad også. I kan evt. vælge at parkere ved Ravnsbjergvej 71, hvor I kan gå langs skovstien gennem skovem og opleve de hyggelige træfigurer undervejs. Top oplevelsen med en lækker medbragt madkurv. 

#børneneshald #visitviborg #aarhusregion

Share your moments with us: