©  Foto:

Rimsø Kirke

Rimsø Kirke på Norddjursland er ikke kun et besøg værd på grund af den meget smukke kvaderstenskirke og Danmarks ældste præstegård lige nord for kirken. Ved sydfoden af en 24 m stor gravhøj på kirkegården står også en meget flot og speciel runesten fra vikingetiden.

Rimsø Kirke er også meget gammel. Kvaderstenskirken blev bygget omkring 1150, og under den skjuler der sig måske også spor af en tidligere kirke fra vikingetiden. I 1500-tallet er der tilføjet sengotiske elementer til kirken. I kirkens sydvæg ses bl.a. en meget smuk og senere tilmuret stenportal udført af den store stenhugger Horder, som leverede mange pragtfulde arbejder til områdets kirker.

Romansk, højtliggende kirke som efter sigende har fungeret som tilflugtssted i ufredstider, En meget lav dør fører ind til trappen, som ligesom de gamle slottes vindeltrappper går fra venstre mod højre.
 
Kirkens største seværdigheder er dels granitportalen og dels den 400 år gamle præstegård.  På en høj på kirkegården findes landets højeste runesten.

Hvor Rimsø-runestenen oprindeligt har stået vides ikke, men det kan ikke afvises at den har sammenhæng med gravhøjen, hvor den nu står. De fleste af de godt 200 runesten som er bevaret til i dag, står også ved eller i kirker, men de er flyttet hertil i løbet af vikingetiden, efterhånden som den kristne tro vandt indpas.

Rimsø-runestenen omtales første gang i 1832. Frem til 1875 var den muret ind i kirkens sydside nær soklen, og i 1889 fik den sin nuværende placering ved gravhøjen. Indtil 1814 fandtes der også en anden og mindre runesten, som nu er forsvundet.
Runestenen er en blålig granit, og Rimsø-runestenen er den eneste danske runesten med såkaldt ”lønskrift”, hvor enkelte ord skal læses bagfra. Den udmærker sig også ved, at runeteksten modsat de fleste andre runesten starter på stenenes smalside. Det er kun lykkedes, at oversætte en del af runeteksten, som på nudansk lyder:

” Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og......... som værst for sønnen”

Åben kl. 8-16