Gå til indhold
©  Foto:

Restaurant Det Glade Vanvid

Med udsigt til blide bølger og vuggende sejlbåde ligger Det Glade Vanvid, hvor Brødrene Koch byder velkommen til en aften, hvor der er tænkt på det hele.

På bordet står sæsonens appetizer og et glas boblende Cava parat – og herfra kan man lade blikket vandre ud over de vajende skibsmaster med Aarhus Ø i horisonten. Aftenen er planlagt ned til mindste detalje, så man som gæst kan læne sig tilbage og nyde middagen og det gode selskab.

Til middag hos Brødrene Koch

Det er de to kokkebrødre, Lasse og Michael Koch, som står bag Det Glade Vanvid. Til sammen har de over 25 års erfaring på den nationale og internationale kokkescene – og den erfaring bruger de til at skabe den bedste restaurantoplevelse for gæsterne.

Deres udgangspunkt lyder, at ”Alt det, man ikke vil undvære, er der – og alt det, man kun håber på, er en selvfølge.” Sådan byder de velkommen i restauranten, som var det i deres eget hjem.

En helstøbt gastronomisk oplevelse

En aften på Det Glade Vanvid starter kl. 18:30, hvor dørene åbner. Her begynder aftenen med sæsonens menu, der skifter hver anden måned – altid inspireret af og med respekt for råvarerne, når de smager bedst.

Mandag til onsdag fra kl. 18.30 – 21.30 er prisen 499,-. Om torsdagen kan du nyde tidlig weekend fra kl. 18.30 - 22.30 til 599,- og fredag - lørdag fra kl. 18.30 – 22.30 er prisen 699,- for en hel aften med smagfulde serveringer og skønne dråber i glasset. Der er 7 vine i vinbaren, og her kan du smage så meget, man ønsker.

En aften på Det Glade Vanvid består af:

  • Et glas sprudlende Cava og appetizer til velkomst
  • Tre smagfulde serveringer inspireret af sæsonens råvarer
  • Koldhævet surdejsbrød og sæsonens rørte creme
  • 7 udvalgte vine i vinbaren
  • Alkoholfrie alternativer
  • Kolde fadøl, sodavand og årstidens perlende saft
  • Kaffe, te og lidt sødt til
  • En avec til at afslutte aftenen

Se, hvad andre deler på Instagram

#detgladevanvid #visitaarhus #visitaarhusregion

Share your moments with us: