©  Foto:

Ree Park Safari, møde og konference

Hold dit næste arrangement i Ree Park Safari. I parkens unikke og naturskønne rammer får du og dine gæster en oplevelse for livet - tæt på dyrenes verden. Ree Park sørger for forplejning, mødefaciliteter og aktiviteter i løbet af dagen.

I Ree Park Safari mødes mennesker i ekstraordinære omgivelser, tæt på vilde dyr og midt i den smukkeste natur. Hvor lydkulissen er løvebrøl og gibbonsang i stedet for de sædvanlige telefoner, der kimer og mails der tikker ind.

Anderledes rammer

Hos Ree Park Safari bliver jeres møde eller konference helt og aldeles utraditionelt. Giv dig og dine kollegaer de vildeste rammer for jeres næste møde. Du får alt det, du har brug for, og en masse oplevelser oveni i alt det du plejer.

Professionel rådgivning

Ree Park Safaris medarbejdere i arrangementsafdelingen har mange års erfaring med planlægning af events, større konferencer og workshops, og står klar til at skræddersy jeres dag i Ree Park Safari.

De tilbyder planlægning og facilitering af både firmafest, firmaudflugt, møder og konferencer. Samtidig har de lavet et unikt samarbejde med Center for Organisationsudvikling, der hjælper organisationer og virksomheder med alle områder af organisationsudvikling, såsom mål- og strategiplanlægning, rekruttering, chef- og lederudvikling, teambuilding etc.

Hold pause på savannen

Som supplement til et arrangement, foreslår parken en safaritur på den afrikanske savanne i åbne Land Rovers, en togtur med Amerika Expressen på den nordamerikanske prærie, hvor I bl.a. kan møde både ulve og bjørne eller et kig bag kulisserne.

I kan også vælge at holde et dagsmøde med indlagt walk & talk, hvor I kan nyde stilheden i parken samt alle de vildt fascinerende dyr.

Lokaler i eksotiske omgivelser

Ree Park Safari tilbyder et væld af fantastiske mødelokaler med plads fra 10 til 350 personer. Hvert møde- og konferencelokale har sit eget unikke design, der river jer ud af hverdagen.

Kombinér mødet, konferencen eller udflugten med en nat på savannen

Skal I holde konference, kursus, teambuilding eller firmaarrangement, som strækker sig over én hel eller flere dage, så er der ofte behov for en overnatning. I Ree Park er der hytter med plads til 4 eller 6 personer.

Se, hvad andre deler på Instagram

#reepark #visitdjursland #visitaarhusregion