
Nygade 2-4-6 i Randers
Huset i Nygade 2-4-6 i Randers kan dateres helt tilbage til 1761, men er sandsynligvis ældre. Bygningen er, som en af meget få bygninger i Danmark, opført som højbindingsværk med højstolpefunktion. Du kan bl.a. se konstruktionen fra gårdsiden.
Bindingsværk midt i Randers
Midt i Randers' gamle bydel ligger tre sammenbyggede huse, der skiller sig ud med deres karakteristiske bindingsværk og smalle facade mod gaden. Husene på Nygade 2, 4 og 6 stammer fra 1700-tallet og rummer i dag både kulturhistorie og arkitektonisk charme. Ejendommen er i dag indrettet til bolig.
Kulturarv og byvandring
Nygade er en smal gade tæt på Rådhustorvet og Houmeden – og husene på nr. 2-4-6 opleves bedst til fods. De er oplagte stop på en byvandring gennem Randers, hvor historiske huse, baggårde og handelsgader tilsammen fortæller historien om en driftig by med rødder i middelalderen.