
© Foto:
Markedshallen Nicolinehus
Markedshallen Nicolinehus er et madmarked på Aarhus Ø, hvor du kan gå på en gastronomisk opdagelse. Med mad fra hele verden kan du nyde alt fra dumplings og falafler til østers og smørrebrød.
Madmekka med globale smagsoplevelser
Markedshallen Nicolinehus byder på 12 madsteder, en ølbar og en vin- og cocktailbar. Her kan du helt sikkert finde noget, der falder i din smag - eller noget, der kan udfordre smagsløgene. Prøv sydamerikanske empenadas, græsk street food, kinesiske dumplings, belgiske vafler, gourmet burgere eller en af de mange andre globale smagsoplevelser.
Aarhus Ø
Markedshallen ligger på Aarhus Ø, hvor du også kan opleve Havnebadet, den maritime stemning og en masse ny arkitektur.