
Lundbergs Spisehus
Lundbergs Spisehus ligger centralt i Ebeltoft, som er en del af det levende miljø på kulturhuset Maltfabrikken. Her kan du hver dag nyde de lækre retter i hyggelige omgivelser - alene eller sammen med vennerne.
Restauranten tilbyder morgenmad på hverdage, brunch i weekenden og frokost alle ugens dage. Fra onsdag til lørdag kan gæsterne desuden nyde aftenservering. I spisehusets brødudsalg findes et udvalg af friskbagt brød og kager, som både kan nydes på stedet eller tages med hjem.
I sommermånederne summer gården midt i Maltfabrikken af liv, når gæster spiser ude under åben himmel. Her bidrager både restauranten og streetfood-vognen, der åbner i højsæsonen, til den livlige stemning.
Lundbergs Spisehus afholder også gerne arrangementer og selskaber – både i egne lokaler og rundt omkring på Maltfabrikken – samt større events som festivaler og markeder for både private og erhverv.