KunstCentret Silkeborg Bad - møde og konference
KunstCentret Silkeborg Bad er smukt beliggende ved en af Silkeborg Søerne og umiddelbart op af de store skove syd for byen. De tilbyder attraktive muligheder, når din virksomhed skal afvikle kurser, konferencer eller møder - om det er business eller outdoor, om det er mange eller få deltagere.
Mindre møder kan med fordel holdes i KunstCentret Silkeborg Bads mødelokale, der kan rumme op til 12 personer.
Søvilla eller Søjlesal
Er I 35-40 personer, er det muligt at leje den smukke Søvilla, der danner en unik, naturskøn ramme om jeres møde- og kursusaktivitet.
Er der tale om større møder, kurser eller konferencer med op til 120 deltagere, er Panoramasalen i Kurbygningen, med udsigt over Ørnsø, en flot mulighed. Ligeledes er det muligt at benytte den klassiske Søjlesal, hvor kurgæster i sin tid kom for at få helsebringende bade. Også denne sal kan rumme 120 personer, alt efter aktuelle udstillinger.
Lækker forplejning og kunstpauser
KunstCentrets café, Café Ørnsø, tilbyder at arrangere frokost og kaffepauser i løbet af dagen. Større forplejningskoncepter tilbydes efter aftale. Dette kan foregå i caféen eller i Søvilla efter nærmere aftale.
Har I brug for en pause i løbet af dagen, så er der mulighed for at booke en af deres dygtige formidlere, som fortæller om Silkeborg Bads historie, skulpturparken eller om en af de aktuelle kunstudstillinger.
Den store park, der omgiver centret, rummer desuden rige muligheder for vandreture og flotte oplevelser.
Læs mere og kontakt Kunstcentret Silkeborg Bad her.
Se, hvad andre deler på Instagram
#kunstcentretsilkeborgbad #visitsilkeborg #visitaarhusregion