©  Foto:

Kapeldalen og Sct. Margrethes kapel

Tæt på et af de gamle hærvejsstrøg på østsiden af Hald Sø kigger den naturskønne Kapeldalen med resterne af Sct. Margrethes Kapel.

Kapellet blev bygget ved en hellig kilde. Gennem flere hundrede år valfartede pilgrimme og andet godtfolk ad Hærvejen til denne kilde, som i middelalderen blev viet til Sct. Margrethe. Måske kom de for at blive helbredt, måske ville de sikre sig et langt liv. Sagnet fortæller nemlig, at folk fra den nærliggende gård i generationer hentede vand her - og at alle blev omkring 100 år gamle!

Stedet er stadig et besøg værd, især ved forårstid og den tidlige sommer, når gøgeurten står i blomst. Tomten ses som en udpræget forhøjning tæt ved markvejen. Selve kilden er forsvundet. 

Kapellet blev bygget omkring 1490 og omtales som ruin i 1623. Det var 19 meter langt og 9,5 meter bredt.

#visitviborg #visitaarhusregionen