
Juletræet tændes på Fregatten Jylland
Ombord på det historiske krigsskib Fregatten Jylland i Ebeltoft bydes julen velkommen med masser af hygge og stemning for hele familien. Oplev når fregattens store juletræ tændes - kl. 16..00, hvor også julemanden udtrækker de heldige vindere af årets julekonkurrence.
Gå ombord på Fregatten
Gå på opdagelse ombord på skibet Fregatten Jylland, og se om du kan finde alle de små julemus, som myldrer frem, blandt matroser og prinsesser.
Hør fortællingerne om hvordan mandskabet holdt jul ombord, ofte under fjerne og varme himmelstrøg og oplev, når julen skydes ind med kanonen fra 1800-tallet!
Museet og Fregatten er åben fra kl. 10.00 - 16.00.
Juletræet tændes
Efter dagens program tændes juletræet kl. 16.00, og der hygges frem til kl. 18.00.
For at kunne deltage i dagens julekonkurrence, skal du aflevere konkurrencekuponer senest kl. 15.30 på Maltfabrikken – og som vinder, skal du være til stede for at få din præmie.
Der vil være dejlige varme drikke og lidt sødt til ganen, mens julelysene tændes på skib og havn. Arrangementet varer til kl. 18.00.
Kom og oplev julen i maritime rammer, når hele julefællesskabet i Ebeltoft kulminerer på Fregatten Jylland.