Gå til indhold
©  Foto:

Jernhatten

Jernhatten, som er en del af Nationalpark Mols Bjerge, ligger øst for Stubbe Sø. Fredningen er 49 m høj og byder på vid udsigt over havet mod øen Hjelm.

Jernhatten er et godt udflugtssted for hele familien, hvor I også kan opleve de snørklede troldetræer og den flotte strand nedenfor Jernhatten.

Et rigt dyre- og planteliv

Det specielle klima med ringe nedbør og bakkens soleksponering har skabt helt specielle betingelser for dyre- og planteliv.

Her findes sjældne planter, som ellers har deres hovedudbredelse i Sydøst-Europa. Mod nord er der kuperet bakkeland med græsarealer, landbrugsarealer, krat og skov. Bøgeskoven på østkysten står på plastisk ler, som langsomt skrider i havet i brede flager. Hvert skred tager adskillige træer med sig.

Der kan parkeres på P-pladsen imellem Havmølleåen og Jernhatten.

Udsigt til "Helm's Deep"

Fra Jernhatten har du en fantastisk udsigt over Hjelm Dyb og øen Hjelm. Den danske historiker Casper Clemmensen har forsket i den verdenskendte forfatter J.R.R. Tolkien og argumenterer i sin bog "Tolkien og det mytiske Jylland" for, at Tolkien var markant inspireret af personer, sagaer og stednavne forbundet til bl.a. Djursland i skabelsen af sit fantastiske univers, hvor f.eks. Hobbitten og Ringenes Herre udfolder sig. Ét af de steder er Hjelm Dyb, som Tolkien bragte ind i sit univers som "Helm's Deep". Læs mere om Tolkiens fascination af Djursland her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#jernhatten #visitdjursland #aarhusregion

Share your moments with us: