Gå til indhold
©  Foto:

Hærvejen

Hærvejen er en naturskøn turrute, der bringer jer på en historisk rejse ud af den mere end 4.000 år gamle vej langs den jyske højderyg. Alt efter hvad der passer jer, kan i opleve den historiske rute enten på cykel, til hest eller til fods. 

Snør vandrestøvlerne og få en uforglemmelig naturoplevelse

På en tur langs Hærvejen kommer I gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber – lige fra Dollerup Bakker og Randbøl Hede til Gudenåens kilder. En vandring på Hærvejen er et must for jer der kan lide en aktiv ferie og samtidig elsker roen ved at være i naturen. Her ligger historien for jeres fødder, og i kan gå direkte i fodsporene på de folk og fæ, der tog turen her for hundredvis af år siden.

Kom tæt på historien 

I forhistorisk tid var Hærvejen en af hovedfærdselsårerne i Jylland, som især pilgrimme, studehandlere og soldater benyttede flittigt. Derfor går Hærvejen også under navne som Oksevejen, Studevejen, Adelvejen og Pilgrimvejen. Hærvejen var flere steder opdelt i en nord- og sydgående retning og det var en fordel, da men dermed undgik trafikpropper. Derudover har vejens placering på den jyske højderyg haft stor betydning, da de rejsende på den måde slap for at passere for mange vandløb. - I løbet af 1800-tallet forsvandt meget af trafikken på hærvejen, da der kom mere moderne transportmetoder til, som jernbaner og hovedveje.

Hærvejen i dag

I dag er Hærvejen en rekreativ rute for jer, der vil vandre, ride eller cykle i historiske spor og samtidig opleve det bedste af den jyske natur. I kan naturligvis dele ruten op i mindre bidder alt efter, hvor langt i ønsker at gå, og langs Hærvejen finder i flere muligheder for at nyde en pause for eksempel på Hotel Egeskoven(link), hvor I kan få et godt måltid eller noget køligt at drikke, eller i kan ligge vejen forbi Ishuset i Dollerup Bakker(link) når i vil køles af. Langs Hærvejen er der også etableret flere overnatningsmuligheder i gamle kroer og på nedlagte landbrug, så i perioden 1. juni til 1. september har I mulighed for at sove under ydmyge forhold og i fællesrum, akkurat som de rejsende gjorde det i middelalderen. 

 

Se folder om overnatning på herberg langs Hærvejen.

Besøg også www.haervej.dk og find nyttige informationer, og planlæg din tur ved hjælp af online kortmateriale og etapebeskrivelser.

#hærvejen #visitviborg #visitaarhusregionen

Share your moments with us: