Gå til indhold
©  Foto:

Glasmuseet Ebeltoft

Glasmuseet Ebeltoft er et internationalt museum for moderne glaskunst smukt beliggende i Ebeltoft. På museet kan du året rundt opleve skiftende udstillinger med glaskunst i en høj kaliber. I museets permanente udstilling kan du opleve mere end 1600 værker fra det meste af verden.

På Glasmuseet kan du i de store udstillinger altid opleve den seneste udvikling inden for moderne glaskunst både i aktuelle værker og inden for nye og spændende strømninger.

Det kosmiske Rum

Det kosmiske Rum er en permanent installation. Her kan du komme tæt på værker af den færøske maler og billedhugger, Tróndur Patursson, som også er eventyrer og opdagelsesrejsende. Sammen med den britiske historiker, Tim Severin, har han været med på i alt syv historiske ekspeditioner til søs.

I 1993 var målet at sejle fra Kina til USA på en bambusflåde. Rejsen varede 106 dage. Undervejs var mandskabet isoleret fra omverdenen og omgivet af naturens vældige kræfter.

Det at være fjern fra alt og alle og i havets kraft gav Tróndur Patursson inspiration til at lave Det kosmiske Rum på Glasmuseet Ebeltoft, hvor du, når du træder ind - nærmest får en oplevelse af at træde ind i et vægtløst rum.

Oplev kunstnerne i Glashytten

I Glasmuseet Ebeltofts smukke have er der indrettet en besøgsværdig Glashytte. Her kan du fra påske til og med efterårsferien opleve glaspustere i deres daglige arbejde og følge den fortryllende proces fra flydende glas til de færdigt værk. 

Museet har også en butik med landets største udvalg af håndlavet glas, design og unika, skabt af danske og internationale glaskunstnere og formgivere.

Tag et kig forbi museet og tag del i nogle af de mange aktiviteter, de har for hele familien. 

Butik og Glascafé

Besøg butikken og Glascaféen og nyd en lækker frokost, friskbrygget kvalitetskaffe, søde sager, hyggelig atmosfære og byens bedste udsigt over Ebeltoft Vig til Mols Bjerge.

Se, hvad andre deler på Instagram

#glasmuseetebeltoft #visitdjursland #visitaarhusregioen

Share your moments with us: