©  Foto:

Finderiet

Gå på jagt efter genbrugsguld i genbrugsbutikken Finderiet i Randers. Her kan du finde alt fra synåle til cykler, masser af secondhand i tøjafdelingen, porcelæn, glas og keramik, og du kan også være heldig at støde ind i danske designklassikere til meget billige penge.

En tur i Finderiet er en oplevelse for hele familien

Slip børnene løs i legetøjsafdelingen, mens du selv nyder en kop kaffe i loungen, hvor du også kan finde bøger og gamle blade og magasiner. Nyd også de skiftende udstillinger, hvor der vises, hvordan billigt genbrug kan komme til at ligne en million.

Kom til specielle arrangementer i Finderiet

I Finderiet afholdes løbende forskellige events, hvor du har mulighed for at nørde gamle vinylplader, eller udfolde dig kreativt med upcycling af genbrugsmaterialer.

Vær med til at styrke miljø, klima og socialøkonomi

Finderiet har en aftale med Randers Kommune om at sælge de effekter, som randrusianerne kører på genbrugspladsen. Det gavner miljøet da mindre affald skal forbrændes. Som socialøkonomisk virksomhed er Finderiet med til at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Her handles der med hjertet!

Se, hvad andre deler på Instagram

#finderiet #visitranders #visitaarhusregion