©  Foto:

Bo som skovarbejder i 1930

Vil du prøve at bo som skovarbejder tilbage i 1930 i et lille arbejderhus i skoven? På Gammel Estrup kan hele familien sove, bo og leve, som skovarbejderne gjorde for knap 100 år siden - helt uden rindende vand, elektricitet og mobiltelefoner.

I den gamle herregårdsskov Lunden ved herregården Gammel Estrup ligger et lille skovarbejderhus, hvor der for knap 100 år siden boede en familie på fem personer. Huset er indrettet med et lille køkken med brændekomfur, en stue og soveværelser på første sal.

Har du mod på en autentisk oplevelse?

Der er tale om en meget autentisk oplevelse. Skovarbejderhuset er nemlig ikke udstyret med hverken strøm eller vand. Maden skal altså laves på det originale gamle brændekomfur, der også er den centrale varmekilde i det lille hus.

Du skal selv sørge for at hugge brænde, fyre op og lave mad. Gammel Estrup sørger for råvarer, så I kan lave klassisk husmandskost med for eksempel kartofler, æg, flæsk og brød. Og om aftenen er lyskilden petroleumslamper, der skal bæres med udenfor på dasset, når I skal på toilettet.

Åbent hus i dagtimerne

I dagtimerne er skovarbejderhuset åbent for publikum, og det betyder, at I vil skulle være klar til at tage imod turister og gæster, der kigger forbi. I vil få udleveret lidt tøj, som er passende for tiden.

Vær opmærksom på, at huset er koldt om vinteren, og det er derfor vigtigt, at I tager varmt undertøj med.

Book her og find vej til huset her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skovarbejderhuset #gammelestrup #visitaarhusregion