©  Foto:

Almindsø - et paradis for badeglade i Søhøjlandet

Almindsø ved Silkeborg er en af Danmarks reneste søer. Der er ingen landbrug omkring eller forurenende afløb i søen, og den er en populær badesø med to store badeanstalter, Østre og Vestre.

Almindsø er et utroligt populært sted at færdes. Søen er omgivet af hyggelig skov og ligger samtidig tæt på Silkeborg by. Almindsø er kendetegnet ved dens spændende flora og fauna med blandt andet 20 arter af undervandsplanter og 450 arter af vandlevende smådyr.

Ved søens sydside er der høje skrænter med okkerholdige kildevæld samt de to tilløb Skade Bæk og Odder Bæk. Det meste af vandtilførslen kommer dog fra forbindelse til grundvandet i søens bund.

Fantastiske Søbade midt i skoven

Ud over Østre Søbad og Vestre Søbad er der også flere mindre badesteder i Almindsø, hvor du kan hoppe i vandet – bl.a. ved stranden ved Aggerholm, der blev anlagt af tyske soldater udstationeret på det nærliggende tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad under 2. verdenskrig.

Her er også mulighed for at købe adgang til en sauna, benytte omklædningsrum og toiletfaciliteter og hoppe i vandet fra de store, runde badebroer. Det er de nyeste tilføjelser til Almindsø, der gør søen endnu mere seværdig end den hidtil har været.

Almindsø er med en maksimal dybde på 20 m. en af de dybeste søer i Gudenå-systemet, og der er ca. 4 km rundt om søen, der inbyder til en meget smuk vandretur, bl.a. med udsigtspunktet Kroghs Bænk.

Se, hvad andre deler på Instagram

#almindsø #søhøjlandet #visitaarhusregion