©  Foto:

Aktiviteter i Nationalpark Mols Bjerge

Oplev de mange aktiviteter i Nationalpark Mols Bjerge. Smag og nyd en vildmarksbrunch, tag med på vandring, snorkling eller en sejltur - eller noget helt tredje. Her er alt fra naturoplevelser, kulturhitorie, kyst, hav, mad og velvære.

Mols Bjerge er det perfekte sted til en sommerferie i naturens tegn. Her møder I et enestående landskab formet af istiden, med grønne bakker, dramatiske udsigter og sjældne blomster og dyr – alt sammen lige uden for døren.

Gå på opdagelse sammen som familie på skønne vandreture på Mols. Tag til toppen af Agri Bavnehøj, som er det højeste punkt i Mols Bjerge, hop på cyklerne og følg stierne gennem det bakkede landskab, eller vær med på en af de mange guidede ture, hvor I kan lære om både natur og kultur.

For børnene er der interaktive naturoplevelser med f.eks. Natureventyr-appen, hvor historier og opgaver leder jer rundt i området på eventyrlig vis.

Mols Bjerge er også oplevelser med vand under fødderne – prøv f.eks. snorkling ved kysten eller tag på en sejltur med udsigt til bakkerne fra havet. Her er ro til at være sammen og plads til at være nysgerrig – perfekt til en sommerferie fyldt med minder.

Praktisk information

Nationalpark Mols Bjerge tilbyder faciliteter, der gør det nemt at planlægge jeres besøg:

  • Booking af oplevelser
    På nationalparkens bookingplatform kan I finde og tilmelde jer forskellige aktiviteter og ture.
  • Overnatning
    Der er flere muligheder for overnatning i og omkring parken, fra campingpladser til hyggelige ferieboliger.
  • Information og kort
    Besøg parkens hjemmeside for kort, guides og yderligere information om aktiviteter og seværdigheder.

Book og læs mere på www.nationalparkbooking.dk

Se, hvad andre deler på Instagram

#nationalparkmolsbjerge #visitdjursland #visitaarhusregion