©  Foto:

Aarhus Teater Podwalk

Aarhus Teater giver dig nu muligheden for at opleve scenekunst udenfor scenerummet gennem digital scenekunst. Tag på Podwalk i Aarhus og kom på en guidet tur gennem gaderne med spændende fortællinger. En ny og anderledes måde at opleve byen på.

Du kommer på en guidet tur gennem Aarhus' gader, der omslutter dig i lyd og fortællinger.

10.000 Skridt

Podwalken 10.000 Skridt giver med syv nyskrevne tekster, indlevende oplæst af en række skuespillere, indblik i, hvordan der kan se ud inde bag facaden hos de fremmede mennesker, vi krydser på vores vej. 10.000 SKRIDT sætter i stigende grad vores empati under pres og tester, hvornår vi står af.

Vandringen iscenesættes af Sigrid Johannessen, der fortæller om baggrunden for at lave en podwalk om empati.

Podwalken anbefales fra 16 år og opefter.

Startsted: Rådhusparken
Slutsted: Universitetsparken

Podwalk App

App´en Aarhus Teater Podwalk er gratis at hente. I selve app´en køber du adgang til turene. De koster ca. 79 kr. pr. download. Når først turen er købt og betalt er den tilgængelig i ubegrænset tid og til ubegrænset antal aflytninger på den mobil, den er hentet ned på.

Turen varer cirka 2 timer og anbefales ikke efter mørkets frembrud.

Læs mere om Podwalks med Aarhus Teater her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusteater #visitaarhus #visitaarhusregion