©  Foto:

Åben Havn under Aarhus Festuge

Glæd dig til store oplevelser i farvandet, når Aarhus Havn inviterer til Åben Havn under Aarhus Festuge.

Sjov for hele familien

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn, som byder på store maskiner og spændende virksomheder. Det hele bliver vist frem den første lørdag i festugen, på Krydstogtspladsen overfor Dokk1.

Find matroshatten frem, tag børnene i hånden og nyd en dag fyldt med oplevelser på Aarhus havn. Køb frokost ved boderne fra f.eks. P. Clausens Fiskehandel eller Havnens Perle og deltag i sjove og spændende aktiviteter med hele familien.

Prøv f.eks. følgende aktiviteter:

  • Sid bag rattet i en ægte brandbil og oplev en redningsøvelse helt tæt på
  • Find skjulte skatte i en kæmpe sandkasse
  • Hop på en busrundtur og besøg havnens virksomheder
  • Tag på en rolig havnerundfart med slæbebåden JAKOB og træskibet M/S TUNØ
  • Mærk suset i en hurtig RIB-båd med Aarhus SeaRangers eller i redningsbåden NORDFALCKEN
  • Besøg slæbebåden HERMES, skonnerten BRITA LETH, forskningsskibet AURORA og Marinehjemmeværnets flagskib BRIGADEN
  • Vind en flyvetur med vandflyveren over Aarhus med Nordic Seaplanes, der også flyver rundture mod betaling

Alle ovenstående aktiviteter er gratis, med undtagelse af rundturene med Nordic Seaplanes.

Åben Havn finder sted lørdag d. 27. august kl. 11-15.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusfestuge #visitaarhus #aarhusregion