©  Foto:

Trampolinpark Rush Danmark

Rush er Jyllands største og vildeste trampolinpark med hele 4200 kvm fyldt med sjov, trampoliner og hyggelige områder. Prøv kræfter med trampoliner på både gulve og vægge, høvdingebold og springgrav.

Der er masser af sjove aktiviteter for både børn, voksne og barnlige sjæle, uanset om du skal holde børnefødselsdag, et firmaevent eller blot ønsker en hyggelig dag med familien.

Spil høvdingebold på trampoliner eller hop freestyle

De sammenhængende trampoliner byder på en masse forskellige aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Du kan fx afprøve dine tricks i freestyle-området eller sammensætte dit hold og kæmpe mod vennerne i en omgang høvdingebold. Der er aktiviteter for alle uanset niveau - og sikkerheden er selvfølgelig i top.

Se hvem der kan klare udfordringen

Rush har sin helt egen Wipeout, hvor du kan teste dine evner i den kendte udfordring fra TV. Bommene starter forsigtigt ud, så du kan hoppe over og dukke dig. Men når du tror, at du har mest styr på det, bliver farten sat op. Hvem står tilbage til sidst? Wipeout tester både din springkraft, timing og koncentration, så du skal være klar fra start.

Børnefødselsdag, skoleudflugt, firmaevent

Rush er det perfekte sted at afholde forskellige events. Rush tilbyder en række pakkeløsninger inden for alt fra børnefødselsdage til begivenheder for voksne og firmaarrangementer, og er også et helt perfekt sted for skoleudflugter. Der er plads til alle uanset niveau, og Rush sørger for, at det bliver en sjov og aktiv dag. Du kan se de forskellige pakkeløsninger på hjemmesiden eller kontakte Rush for at aftale detaljerne til lige netop dit arrangement.

MiniRush og Rush AfterDark

I Rush Trampolinpark er der noget for alle – store som små. For eksempel inviterer de hver søndag til MiniRush fra kl. 09.00-10.00, hvor de holder åbent kun for 0-6 årige og deres forældre. Eller hver fredag fra kl. 20.00-22.00, hvor Rush Trampolinpark skruer op for den fedeste fest til Rush After Dark med høj musik og diskolys, for alle der er 10 år eller derover.

Hold øje med Facebook for sjove events, åbningstider og meget mere. Det er en god idé at booke tid på forhånd. Det kan du gøre her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#rushdanmark #visitaarhus #visitaarhusregion