Go' Kaffe x Blue Caviar er en lille perle midt i Aarhus, som tilbyder en oplevelse udover det sædvanlige, nemlig et unikt blend af lækker kaffebar og herretøj af høj kvalitet.
Beliggende i et gammel bindingsværkshus – et af Aarhus absolut ældste huse – tilbyder Go' Kaffe x Blue Caviar to koncepter under samme tag: fantastisk kaffe serveret med kærlighed i et afslappet miljø i gårdhaven, krydret med et unikt herretøjs-koncept, som tilbyder produkter af højeste kvalitet indenfor denim og boots.
Hos Go' Kaffe er kunden i centrum, og du får serveret kaffen i et afslappet miljø, hvor man ofte er på fornavn med hinanden. Go' Kaffe er en uformel kaffebar, der henvender sig til alle, og hvor alle kan være med - også på priserne. Deres menukort består af alle typer af kaffe, sodavand, juice, øl og vin.
Hos Blue Caviar ærer de historien og traditionen for autentisk denim og heritage work-wear. De fokuserer på kvalitet frem for kvantitet, historie frem for mode og integritet over penge. Derfor har de håndplukket de allerbedste produkter fra japanske, amerikanske og europæiske denim-brands, hvor selvedge denim og Red Wing boots er hjørnestenen i butikken.
Du kan bl.a. finde denim og boots fra Momotaro Jeans, Japan Blue, Tanuki, Indigofera, Red Wing, Lee 101 og Blue de Genes i butikken.
#bluecaviaraarhus #gokaffeaarhus #visitaarhus #visitaarhusregionen