VM Cross Country

VM Cross Country er atletikkens svar på cykelsportens Paris-Roubaix og et traditionsrigt mesterskab. I 2019 kommer mesterskabet til at foregå i Aarhus. Dermed har du chancen for at opleve nogle af verdens bedste cross-løbere konkurrere om de eftertragtede podiepladser i det skønne og udfordrende terræn omkring Moesgaard Museum.

På taget af Moesgaard Museum

Ruten til VM Cross Country får mange til at spærre øjnene op. Rundstrækningen måler 2 kilometer og byder på hele 75 højdemeter pr. omgang. Ikke nok med det kommer løbsdeltagerne også gennem nogle særlige challenge-zoner, hvor de skal forcere både sand, mudder og vand – for ikke at nævne det store overraskelsesmoment – det stejle og græsbeklædte tag på Moesgaard Museum.

Hvad er et cross-løb?

Cross-løb, også kaldet trail-løb, er løb i et mere eller mindre ujævnt og varieret terræn. Løbsruten er afgrænset, så derfor kan deltagerne fuldt ud fokusere på at klare de fysiske strabadser uden at skulle bekymre sig om at finde vej.

Prøv selv kræfter med cross

Til VM Cross Country kvalificerer eliteløbere fra hele verden sig via deres nationale forbund. Men dagen er også for fritidsmotionister. Alene eller sammen med venner og familie har du mulighed for at deltage og kaste dig ud i de fede udfordringer, som er samlet i fire forskellige løb: The Sprint, The Relay, The Toughest og The Search. Du kan læse mere og tilmelde dig på VM Cross Countrys hjemmeside.

VM Cross Country finder sted lørdag den 30. marts 2019 i området omkring Moesgaard Museum.

Se programmet her, og få overblik over samtlige løb på dagen.

#vmcross #moesgaardmuseum #visitaarhus

Åbningstider / Tidspunkter

30/03/2019 - 30/03/2019 Lørdag 10:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

Telefon

+45 20152220

Fakta

  • Type

    • Sport

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.22337953
Latitude : 56.08894514