The Tall Ships Races 2019

I sommeren 2019 kan du igen opleve nogle af verdens største skoleskibe i Aarhus. Verdens største kapsejlads for skoleskibe - The Tall Ships Races – vender nemlig tilbage til byen, når kalenderen slår om på 2019.

Fest ved havnearealerne

The Tall Ships Races er ikke bare verdens største kapsejlads, men også en maritim folkefest uden sidestykke. Begivenheden vil trække op mod en halv million gæster, deriblandt tusindvis af søfolk, til Aarhus’ havnearealer, hvor kulturoplevelser i enhver afskygning finder sted, og på eventpladsen vil der være masser af gratis aktiviteter fra morgen til aften. Du kan desuden få gratis adgang til de af de deltagende skibe, som afholder åbent skib.

En begivenhed, hvor alle er inviteret

Aarhus tog sin spæde form som by, hvor åen i dag udløber. Og det  er netop der, at The Tall Ships Races og festlighederne til lands finder sted. Havnefronten har de senere år gennemgået stor forandring og er en perfekt scene for en stor maritim begivenhed, hvor både børnefamilier, eventyrlystne unge såvel som gamle og nuværende eller tidligere sømænd er velkomne til en enestående oplevelse med flotte skibe, masser af kulturelle begivenheder og frisk havluft.

The Tall Ships Races kommer til Aarhus fra den 1 - 4 august 2019.

#tallshipsraces2019 #tallshipsraces 

Åbningstider / Tidspunkter

01/08/2019 - 04/08/2019 Torsdag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Aarhus Havn
8000 Aarhus C

Telefon

+45 23328362

Fakta

  • Type

    • For børn
    • Maritim begivenhed
    • Anden begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.220398614
Latitude : 56.154626703