Riis Skov

Tag på bynær aktivitetstur som aarhusianerne. I Aarhus behøver du ikke at bevæge dig langt for at komme ud at være aktiv i naturen. Riis Skov er en af byens mange rekreative områder. Skoven har et smukt varieret skovbillede, gode stisystemer og er om foråret især kendetegnet ved den karakteristiske duft af ramsløg, der gror i skovbunden.

Enestående udsigt

En tur i Riis Skov byder på en formidabel udsigt over Aarhus Bugt, Mols Bjerge og byens nyeste kvarter, Aarhus Ø, hvor moderne arkitektur skyder op. Skoven ligger inden for gå-afstand fra det meste af byen og er et ideelt sted at planlægge en aktiv dag. Skovens formål er at være et grønt rekreativt område for byens borgere. Du er velkommen året rundt og døgnet rundt.

Riis Skovs historie

Dronning Margrethe den 1. fastlagde i 1395 afgrænsningen af bymarken, og den sydlige del af Riis Skov overgik til Aarhus by. Den nordlige del af skoven blev skænket til byen i 1542 af Kong Christian den 3.

Skoven var det primære skovtursmål for byens borgere i 1800-tallet, hvor den blev mere og mere anvendt som lystskov.

Skove i og omkring Aarhus
Forslag til vandreture i Aarhus-området

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Riis Skov
8240 Risskov

Fakta

  • Faciliteter

    • Kiosk
    • Parkeringsplads for busser
    • Toilet
    • Afmærkede ruter
  • Type

    • Skov

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.224683
Latitude : 56.176997