Ree Park Safari

Tæt på dyrenes verden i Ree Park Safari

I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie.

Land Rover Safari

Tag med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr. Amerika Expressen
Tag med på en fascinerende togtur udover den nordamerikanske prærie. Damptoget, Black Beauty, som kører på rigtig damp, eller dieseltoget, Armstrong, fører an, når du stiger ombord på en tur tilbage i tiden, og du kommer helt tæt på bison, elge, sortbjørne og arktiske ulve.

Vilde dyreaktiviteter

Gå ikke glip af dagens mange sjove dyreaktiviteter. Danmarks eneste geparder jager føden med 70 km/t, de energiske lemurer springer rundt efter frugt og grønt og odderne flokkes om føden. Guiden fortæller om dyrene, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål. Besøg også de skønne aber på deres egne øer.
Du møder nysgerrige lemurer, frække dødningehovedaber og flere andre abearter.

Kamelridning og naturlegeplads

Stig ombord på ørkenens skib. Prøv en sjov ridetur på vores store kameler. Voksne er også velkomne. Bagefter kan børnene brænde krudtet af på den store naturlegeplads.

Parken har varierende åbningstider fra 10. februar til 16. december, se priser, åbningstider og meget mere på www.reepark.dk

Pris

Voksne fra kr.

170.00 DKK - 185.00 DKK

Børn fra 3 -11 år

90.00 DKK - 100.00 DKK

Pensionister fra kr.

150.00 DKK - 165.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland djursland@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Stubbe Søvej 15
8400 Ebeltoft

Telefon

+45 86336150

Fax

+45 86336243

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Børne zoo
    • Kiosk
    • Mødefaciliteter
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Borde/Bænke
  • Klassifikation

    • God adgang
  • Type

    • Dyrepark
    • Zoologisk have

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.738092
Latitude : 56.263007